Du er her:
Sancthansnatten
Avansert visning Innstillinger for teksten Nedlastinger
Sammenligne
forskjellige utgaver
av teksten
Gå til avansert visning
Vis utgaveopplysninger
Vis førsteutgavens sideskift
Vis hundreårsutgavens sideskift
xml, pdf
Om verket
Les mer om verket
Faksimile
4 Ark.
Jørgens Rolle
i
Sancthansnatten
Udleveret til ˹Hr. Prom.
19/12.52.˺

Wieegen.
Faksimile
Første Act
Fjerde Scene
Fruen Juliane Anne
Juliane
sidder min Kjole rigtigt?
Femte Scene
De Forrige. Birk og Jørgen (Komme
fra Baggrunden med Randsler paa Ryggen.)
Juliane
Jo, javist!
Jørgen
Og da der er en Ven i Farvandet, som ikke
er indviet i Hemmeligheden, saa – –
Juliane
og
Fruen
En Ven?!
Jørgen
Faksimile
3
Ja, en, som jeg har bragt med, en prægtig
Fyr; – – aa ja – Du kjender ham vist af Bladene,
Juliane! Det er Kritikeren Julian Paulsen, –
han er meget bekjendt derinde i Christiania – –
han og jeg er Duus – vi gaae ofte Arm i
Arm og røge vor Cigar – – ikke sandt,
Birk?
Birk
har fortalt om hende.
Jørgen
Men hvor bliver dog Digteren af?
Juliane
er han ogsaa Digter?
Jørgen
Ja vel er han Digter, og det en ægte
Digter – mørk og vild – – han er især
Faksimile

4

stærk i det Nationale – –
Juliane
Saa?
Jørgen
Rigtignok har han ikke offentliggjort
Noget endnu, men Alle ere enige i
at det vil blive noget Udmærket, naar
det først kommer. –
Fruen
Theebordet venter allerede.
Jørgen
Det er fortræffeligt, for vi ere igrunden
baade sultne og tørstige! (Alle gaae ind)
Sjette Scene
Paulsen
Naa, der komme de nok.
Faksimile
5
Syvende Scene
De Forrige. Fruen. Juliane. Birk. Jørgen.
Jørgen
Ei! der er han jo! Velkommen efter, Du!
Paulsen
Takker, takker!
(De sætte sig rundt Bordet)
Juliane
Ideer han har!
Jørgen

(sagte)
Ja, det troer jeg nok.
Paulsen
op paa Sancthanshaugen?
Jørgen
Jo vær Du kun rolig; derop maa vi
allesammen. Vi skal more os til den
Faksimile

6

lyse Morgen; for paa Sancthansnatten
gaaer Ingen tilsengs.
Paulsen
Ikke tilsengs?
Jørgen
Nei, det maa Du finde Dig i; det er
en gammel national Skik.
Paulsen
og
Juliane
Uf, hvad var det?
Jørgen
Ha, ha, ha! tag Dig iagt Paulsen!
Juliane
De forstaaer mig nok
Jørgen
Det er Bedstefaderens Eventyr, som har
gjort hende fortumlet i Hovedet; – men –
Faksimile

<...>

for at komme til noget Andet – jeg synes
her blev talt om Punsch – – ialfald skulde
jeg foreslaae, at vi fik Noget at styrke
os paa, inden vi gjæste Sancthanshaugen. –
Fruen
dog vel paa Punschlavning?
Jørgen
Ja, det skulde jeg mene! (Han og Fruen gaae ind)
Birk
er dine Venners Forsømmelse!
Ottende Scene
De Forrige. Jørgen
Jørgen

(med to Punschglas)
See, her er Fortrop-
perne, Gutter! I har ikke godt af at
staae her med tørre Munde – –
Faksimile
8
Paulsen
en prægtig Fyr, Jørgen!
Jørgen
Ja, har Du nogensinde tvivlet derpaa.
(gaaer ind)
Tiende Scene
Nissen
Han vandrer i Blinde som ellers og sover
Ellevte Scene
Fruen. Jørgen. Paulsen og Juliane (fra Hovedbygningen) Anne
Juliane
De skal være min Ridder:
Jørgen
Men først et Glas Punsch! (Han
tager selv det Glas, som Birk har
ladet staae urørt, og fylder de Øvriges Glasse
Faksimile

9

af Bollen)
Anne
tænker ikke mere paa det!
Jørgen
Saa stikker Glassene ud da!
Paulsen
Sancthansnattens Aander (De drikke)
Jørgen
Hurra!
Paulsen
Hvad var det?
Jørgen
Aa, det er jo Bønderne, som skraale
paa Sancthanshaugen.
Juliane
synes jeg saamen ogsaa!
Faksimile
10
Jørgen
Saa? – – den er s'gu lavet efter den gam-
le Forskrift. – Men nu – Fremad, Marsch!
Juliane
velkommen efter!
(Fruen og Jørgen, J: og P. gaae ud i Baggrunden)
˹Tolvte˺ Trettende Scene
Chor
Vor Vei vi da ville finde!
Trettende Scene
Fruen og Jørgen (komme fra Baggrunden)
Jørgen
Ja, i Phantasien kan det være behageligt
nok at sværme Natten hen paa Sancthans-
haugen; men i Virkeligheden vil jeg
saagu heller tilbringe den i Sengen. –
Faksimile
11
Fruen
os inde og vente paa dem.
(De gaae ind i Huset)
Fjortende Scene
Paulsen og Juliane
Paulsen
Tør jeg byder Dem min Arm.
Femtende Scene
Jørgen

(kommer frem paa Trappen og seer
sig om)
Men hvor blive de dog af?
Paulsen og Juliane gik fra os paa
Henveien – og Birk er ogsaa ræd. –
Mon de da virkelig skulde have faaet
isinde at blive deroppe Natten over, som
der blev spøgt om ved Aftensbordet? –
Faksimile

12

Ja, det kunde saagu ligne Paulsens originale
Ideer; og dersom nu han og Juliane føi-
ter omkring deroppe – hvem veed, hvor-
ledes Birk vil optage det? – Nei – jeg
maa see efter. – – Heida! – jeg skimter
tydelig noget Hvidt derhenne – – det maa
være dem! – – (Idet han gaaer) Vent
lidt! – – Saa vent dog! – – Nei, de hører
mig ikke. – (Gaaer ud i Baggrunden)
Anden Act
Anden Scene
Paulsen og Juliane
Paulsen
vi talte om – seer De – –
Tredie Scene
Jørgen
Faksimile

13

(kommer, efter en Pause, ilende ind fra
venstre, standser og seer sig om)
Væk er
de igjen! – – Men dette maa jo gaae
til med Fandens Kunster! – Og dersom
jeg faae ret saa var det fremdeles Paul-
sen, som sværmede om med hende. – Det
er ikke saa frit, at Du er en Smule
letsindig, min kjære Søster – – saaledes at
række Armene til Een iaften, naar Du
imorgen skal række Haanden til en
Anden. – Naa! – Paulsen er jo en plato-
nisk Sværmer, som han selv siger, og
desuden er jo Sancthansnatten en Frihedens
Dag heroppe – man holder ikke
saa strængt paa Formerne; – men alligevel –
alligevel – – det var nok bedst.
Faksimile

14

om jeg kunde faae fat paa dem. –
(Gaar ud tilhøire)
Tredie Act
Anden Scene
Birk
jeg dog maa give Slip paa.
Tredie Scene
De Forrige. – Jørgen. (kommer frem
paa Trappen)
Jørgen
Ei, see der har vi dem jo begge to. – Paul-
sen! – naa, han snorker endnu! (han
kommer ned)
Og Du? Du har vel alle-
rede udsovet!
Birk
hvad gaar der af Paulsen?
Faksimile
15
Jørgen
Hvorledes det?
Birk
Gud veed, hvad det var.
Jørgen

(afsides)
For Fanden! skulde han have røbet
Noget! (høit) Aa, seer Du, det er rime-
ligviis hans gamle ulykkelige Inclination – –
Birk
han fundet hende, og – –
Jørgen
Ja, jeg kan jo nok saa omtrent sige dig,
hvad det er. (afsides) Jeg maa finde
paa Noget! (høit) Seer Du, det er Anne,
som – – –
Birk
.
Faksimile
16
det er umuligt!
Jørgen

(afsides)
Han har bestemt Mistanke! –
(høit) Jo, jeg forsikkrer – jeg er næsten
vis paa – – Men hvor var Du henne
inat?
Birk
sige det med Vished.
Jørgen
Hahaha! Du har nok seet lidt for
dybt i Punschglasset igaaraften. –
Birk
jeg har seet for dybt.
Jørgen
Ja, kunde jeg ikke tænke det!
Birk
Faksimile
17
Skov og Dal og sig selv – –
Jørgen
Af Guldhornet? Hvad Fanden er det
for en Historie, Du?
Birk
hvad jeg nu veed!
Jørgen
˹ (alene) Paulsen
(soven<...>)
˺
Ja saa min Sjæl maa han have mærket,
at Paulsen gjør Hanebeen, eller ogsaa
har han en Skrue løs. – Jeg maa tage
Paulsen lidt i Skole for at faae Vished
i Sagerne. (ryster i ham) Paulsen! – Paul-
sen! saa vaagn dog, Menneske!
Paulsen
Au, der er han!
Jørgen
Faksimile
18
Nu skal man see, at han ogsaa bliver
gal. (ryster ham atter) Hører Du
da ikke! Vaagn op! det er langt paa
Dagen!
Paulsen
er det Dig!
Jørgen
Javist er det mig – Hvordan er det fat
med Dig?
Paulsen
Har I spiist Frokost?
Jørgen
Nei, endnu ikke!
Paulsen
og sælsomme Geschichter
Jørgen
Faksimile
19
Ja, Du og Juliane sværmede jo i Maane-
skinnet.
Paulsen
gik for os som et Lyn.
Jørgen
Ja, især paa Hjemveien, efter hvad Julia-
ne har fortalt.
Paulsen
nogen Anelse derom.
Jørgen
Og saa lot Du din Vei – ha, ha, ha!
Paulsen
hvor er Din Søster?
Jørgen
Min Søster?
Paulsen
Faksimile
20
jeg maa tilforladelig, –
Jørgen
Nei, hør, Paulsen! – – jeg maa sige
Dig Noget! –
Paulsen
jeg bliver Din Svoger.
Jørgen
Aa, Du bliver vel Fanden heller!
Paulsen
min Erklæring og hendes Ja.
Jørgen
Men hvem mener Du da Menneske!
Er det Juliane –
Paulsen
absolut tale med hende.
Jørgen
Faksimile
21
Nu da, siden Du er reent splittergal,
saa nødes jeg til at indvie Dig i Noget,
som rigtignok skulde være en hemme-
lighed. – Viid da –
Paulsen
Nu?
Jørgen

(hviskende)
Der er en Hage ved hende –
Paulsen
En Hale!! Det er Nummer to!
Jørgen
Vrøvl! – Jeg siger, der er en Hage ved
hende. – Kort og godt – hun er forlo-
vet. –
Paulsen
For – forlovet?
Faksimile
22
Jørgen
Forlovet med Birk; nu veed Du det!
Paulsen
vil jeg haabe{?}!
Jørgen
Paulsen, vær en Mand og fat Dig! – Det
er som jeg siger.
Paulsen
afstaae hende, han maa –
Jørgen
Tys, tys! – er Du da forrykt!
Paulsen
maa have ham fat!
Jørgen
Men saa betænk Dig dog! Du vækker
jo Skandale, og – – er det en Maneer
Faksimile

23

at opføre sig paa?
Paulsen
Svar mig, hvor er han?
Jørgen
Nu vel da – derhenne etsteds langsmed
Veien. – (peger mod Baggrunden. – Afsides )
Der vil jeg haabe, at han ikke træffer
ham.
Paulsen
eller ogsaa – aldrig! –
Jørgen
Nei, jeg følger Dig, min Ven! jeg kan
ikke forsvare at lade Dig alene i Ulykken – –
Bi dog – bi dog! – (Han følger
efter Paulsen ud i Baggrunden)
Femte Scene.
Faksimile
24
Juliane
mellem Pligt og Tilbøielighed.
Sjette Scene
De Forrige. Jørgen. (kommer hurtigt
fra Baggrunden)
Jørgen

(hviskende til Juliane)
Har ikke Paulsen
været her?
Juliane
Hvad er paafærde?
Jørgen
Han er som besat – – Du har gjort
ham reent ør i Hovedet, og han vil
strax ud med en Erklæring.
Juliane
Nu?
Faksimile
25.
Jørgen
Hvad skulde jeg vel gjøre? – Jeg sagde
ham ligeud at Du allerede var for-
lovet og – – –
Juliane
Og saa?
Jørgen
Ja, saa blev han reent gal; han vilde
have fat i Birk og løb henover Veien
for at finde ham – jeg efter – men
han havde faaet et Forspring og jeg
tabte ham af Sigte.
Juliane
han faar fat paa Birk, saa –
Jørgen
Ja, det maa for enhver Priis forhindres!
Faksimile
26
Juliane
saa ligefrem at tilstaae – –
Jørgen
Ja, men hvad skulde jeg gjøre?
Syvende Scene
De Forrige. Berg. Anne.
Juliane
hvad skal det sige?
Jørgen

(sagte til Juliane)
Paulsen maa have
røbet sig – det er klart! (Til Fruen) Men
hvad komme Papirerne den Sag ved?
Ottende Scene
De Forrige. Paulsen
Fruen
Hemmeligheden i Lyset!
Faksimile
27
Jørgen
Den er jo alt fløiten!
Birk
at det var Anne –
Jørgen

(forvirret)
Ja ja – jeg sagde – for jeg troede –
jeg havde ingen Idee om – –
Paulsen
Du fortalte jo – –
Jørgen
Ja jeg vidste tilforladelig ikke – eller
rettere sagt – det var – hahaha! det
var mit Spøg – – bare for at sætte lidt
Skræk i Dig.
Fruen
hvorledes skal jeg forstaae dette?
Faksimile
28
Jørgen

(gjør Miner til ham)
Ja, Du glemmer nok
Erklæringen.
Juliane
De maa ikke troe – –
Jørgen

(afsides)
Den Fandens Sladderhank!
Birk
det skulde være Anne, som –
Jørgen
Tys, tys! jeg beer Dig!
Birk
her staar hun!
Alle
Anne!
Paulsen
Faksimile
29
forstaae vi, hvorfor vi leve.
Jørgen
Men dine Theorier om Kjærligheden
maa Du nu give Løbepas!
Fruen
at offentliggjøre istedetfor een.
Jørgen

(leende)
Og derfor kan vi takke Paulsens
brændbare Hjerte. –

Forklaringer

Tegnforklaring inn her